Mange har ikke styr på, hvad de rent faktisk er forsikret imod. De ved ikke, hvornår deres forsikringer helt præcis dækker, eller hvornår de ikke gør.
Selvrisikoen – Hvor høj er det nu, den er på de forskellige forsikringer? Måske er den alt for høj til, at det giver mening at anmelde en skade. For hos nogle forsikringsselskaber kan en eller to mindre skader, hæve prisen eller selvrisikoen på den brugte forsikring markant.
Det er en god ide at stille sig selv et par spørgsmål, inden man ringer til sit forsikringsselskab. Måske kan der være penge at spare, men det kan også være, at man ikke har opdateret sine forsikringer i en årrække, og dermed er underforsikret. Derfor er sparede penge ikke altid målet.
Er du underforsikret?
Mange er ikke klar over, om de er underforsikret. Et klassisk eksempel er, om din dækkesum på indboforsikringen er blevet for lille.
Mange selskaber opererer nu med dækningsløse summer, og du vil derfor være godt dækket ind. Disse koster dog som regel lidt mere end dem med lav dækningssum, så tag måske et kig på hvad du ejer, så du, inden snakker med dit forsikringsselskab, ved hvad du har behov for.
Er du dobbeltforsikret?
Mange har forsikringer igennem deres pensionsselkab, og dermed kan de være forsikret to steder.
Det giver ikke megen mening at have to forsikringer det samme sted. Som regel kan det give mening at beholde sine forsikringer hos pensionsselskabet, som alligevel er betalt via indbetalingerne fra din arbejdsgiver, og dermed spare penge i dine private forsikringer.
Har du forsikringer flere steder?
Nogle har forsikringer to eller flere steder. Det kan der være en god grund til, men som regel kan man spare penge ved at samle sine forsikringer et sted.
Det vigtigste er selvfølgelig at du er forsikret korrekt. De fleste selskaber har dog de samme forsikringer, men priserne er ikke altid de samme. Der kan være mange penge at spare.
Nogle gange kan det give mening bare at rykke en enkelt forsikring til et andet selskab, for eksempel kan der være penge at spare på bilforsikringen alene.
Spar penge på forsikring til bil ved at tjekke sider ud, der tilbyder sammenligning af forsikringer, eller tilmed får forsikringsselskaberne til at byde mod hinanden. Så er du fri for at forhandle direkte med dem.