Nej tak, den slags bruger jeg ikke, tænker du måske. Men det burde du. Kondomer er den bedste form for prævention, der eksisterer. Alene i Danmark bruges der mere end 20 millioner kondomer hvert år. Så der er heldigvis rigtig mange, der tænker på sikkerheden under sex. Husk at når du bruger kondom, beskytter du både dig selv og din partner.
Hvorfor overhovedet bruge kondom?
Kondomet er det eneste præventionsmiddel på markedet, som sikrer både mod uønsket graviditet og sexsygdomme (kønssygdomme). Kondomet kan beskytte mod sygdomme som fnat, klamydia, HIV, HPV, herpes og kønsvorter med mere. Bruger du kondomet rigtigt og under hele samlejet, så er det så godt som 100 % sikkert. Det kan være fristende ikke at bruge prævention, og der skal nok altid være nogen, der fortæller dig, at det er som at dyrke sex med regntøj på. Lyt ikke til dem. Du eller din partner, uanset hvor sød hun ser ud, kan sagtens gå rundt med en seksuelt overført sygdom uden at vide det. Der er ingen grund til at risikere dit helbred for et par hyggelige timer i kanen.
Kondomer i tasken er god stil
Uanset om du er mand eller kvinde, så er kondomer i tasken bare god stil. Du skal aldrig lægge ansvaret for din sikkerhed over til din partner. Samtidig er det pænt irriterende at gå ned på kondomer, hvis chancen for sex byder sig. Det er i øvrigt også de færreste, der lige smutter i kiosken efter forsyninger, når først tøjet er af og lysten er steget jer til hovedet. Så vær forberedt og hav altid en pakke kondomer liggende i natskuffen eller tasken. Er du ikke typen, der holder af at købe kondomer i supermarkedet, så kan du heldigvis shoppe kondomer nemt og diskret på nettet. Kommer du uforberedt, uden kondomer, bør du være forberedt på et nej til sex fra din partner. Så sørg for at fylde dit lager op jævnligt. Men husk at smide kondomer, der er faldet for holdbarhedsdatoen, i skraldespanden. Du kan nemlig ikke være sikker på, at de virker, og den risiko er ikke værd at løbe!
Mange typer kondomer
Vælger du at købe dine kondomer på nettet, er der visse fordele. For eksempel har du mulighed for at købe større mængder ad gangen og mange forskellige typer. For eksempel kan du shoppe prævention efter størrelse eller efter kondomtype. Køb kondomer her f.eks. Ofte kan du kun vælge mellem ganske få typer hos apoteket. På nettet derimod kan du få tynde kondomer, tykke kondomer, kondomer med smag, veganer kondomer, kondomer med riller, kondomer med glidecreme og mange andre typer. Shop dem du plejer, eller lad dig rive med af din eventyrlyst. Hvis du trækker en pakke kondomer med jordbærsmag op ad tasken, er du helt sikker på, at interessen hos ham er vakt. Faktisk kan det være helt spændende, hvis I gør et nummer ud af at sætte kondomet på dig selv eller din partner. Det kan sagtens indgå som en sexet del af jeres erotiske samvær.