Har du et mørkt køkken, hvor gulvet er vanskeligt at støvsuge ordentligt efter mørkets frembrud, fordi der mangler lys til at se skidtet? Eller mangler du kulørte lamper til en fest, du skal holde derhjemme eller generelt bare mere lys forskellige steder i huset? Så kan led strips måske være løsningen for dig.
Det manglende lys
Nogle steder i hjemmet er bare mørke. Det gælder især de rum, hvor der er en begrænset mængde naturligt lys. Det kan for eksempel være en fordelingsgang uden vinduer. Her vil der konstant være mørkt, uanset om det er nat eller dag. Typisk vil man have en lampe monteret i gangen, men det er ikke altid nok, så her kunne der godt bruges nogle led strips. Lyset vil gøre, at der bliver en bedre atmosfære i rummet. Det skøre er, at mange forbinder hygge med begrænset belysning, men faktum er, at lys gør et rum både hyggeligere og rarere at være i.
Det kan også være, man har en trappe, som mangler lys, så man bedre kan se, når man går på den. Til dette formål er led strips ideelle, da de smalle strips ikke fylder meget og dermed let kan sættes fast enten under eller ude i siden af trinene. Dette er ikke blot en praktisk foranstaltning, men noget som giver et flot lys til hele rummet.
Så er der fest
Skal man holde fest er led strips lige sagen. Disse fås nemlig i en version, hvor de kan lyse op i forskellige farver. Så kan man holde diskotek eller gamerparty med den helt rigtige belysning. Det kan også være, at teenageværelset trænger til ny belysning, og her vil led strips helt sikkert være et kæmpe hit. Desuden vil mange kunne få glæde af mere lys nede i gulvhøjden, hvor der normalt er ret mørkt. Har man for eksempel et u-formet køkken, ved man, at der er begrænset lys nede ved gulvet, som er omkranset af køkkenelementer. Der er sandsynligvis lys ovenfra, men dette kaster skygger, så det kan være svært at se, når man vil støvsuge, efter det er blevet mørkt.
Led strips er lette at have med at gøre, så det er noget, de fleste kan klare selv. De klistres fast med tape, så de er forholdsvis nemme både at sætte op og tage ned igen. I stedet for en kontakt vil der være enten en fjernbetjening eller en app til telefonen, som man kan styre lyset fra. Man skal med andre ord ikke føre ledninger over til en kontakt. Det er praktisk, hvis man sætter led strips op et sted, der er mere eller mindre utilgængeligt. Og så er det skønt med et gør det selv-projekt, man faktisk selv kan klare.