At bo i et ejendomskompleks giver mange fordele, men det kræver også en vis indsats at holde udearealerne flotte og velholdte, særligt hvis de er store. Vedligeholdelse er vigtigt, da det skaber et behageligt miljø for alle beboere. Professionelle udefra kan være en stor hjælp, men der findes også en række andre muligheder.
Muligheden for at hyre en vicevært
Der er flere vedligeholdelsesopgaver, som skal udføres løbende, såsom græsslåning, beskæring af buske og planter, snerydning om vinteren, samt løbende maleopgaver. En løsning på vedligeholdelsen af ejendomskompleksets udearealer kan være at hyre professionel viceværtsservice, som findes i nærheden af Ishøj og København omegn. De kan tage sig af den daglig oprydning og rengøring, samt de mere krævende opgaver som græsslåning og snerydning. Ved at overlade ansvaret til en professionel sikrer I, at opgaverne bliver udført rettidigt og i overensstemmelse med de behov, der opstår henover året. Dette er en fordel, hvis I som beboere ikke selv har tid eller mulighed for at udføre disse opgaver.
Naboen som vicevært
En anden mulighed er, at en af jer beboere i ejendomskomplekset ønsker at påtage sig rollen som vicevært mod betaling. Dette kan være en fleksibel løsning, hvor en person med interesse og tid tager ansvar for vedligeholdelsen. Det kan ofte være billigere end at hyre en ekstern vicevært, samtidig med at det skaber en følelse af ansvar og engagement blandt jer.
Samarbejde om vedligeholdelse
Hvis beboerne ønsker at spare penge og samtidig bidrage til fællesskabet, kan I beboere også overveje at dele arbejdsopgaverne. En løsning kunne være at oprette en arbejdsplan, hvor hver beboer påtager sig en bestemt opgave, som for eksempel hækkeklipning eller maleopgaver. Alternativt kan der arrangeres vedligeholdelsesdage, hvor alle beboerne i fællesskab deltager og gør en indsats for at vedligeholde ejendommen. Dette kan både styrke fællesskabet og også give en følelse af ejerskab over de fælles udearealer.