Det kan være svært at finde den helt rigtige destination til den næste ferie i Sydeuropa. Om man er til storbyferie eller badeferie, er der noget for enhver. Sydeuropa byder på flotte strande eller imponerende kultur, men hvad skal man vælge?
Firenze – Italien
Firenze byder på en kulturel oplevelse som intet andet. Byen bærer præg af dens storheds periode Renæssancen, som menes at være startet i netop denne by. Firenze var centrum for kunst, og byen har ligget hus til flere af historiens største kunstnere bl.a. Leonardo Da Vinci og Michelangelo.
Byens store seværdigheder er centreret omkring gågaden, herfra kan man starte sin dag med at besøge den imponerende Katedral. En tur op i Brunelleschis kuppel er et must, når man besøger Firenze. Vær opmærksom på at det er en 463 trappetrins tur igennem gamle lavt til loftet opgange, det hele værd når man står på toppen.
Ikke mere end en kort gåtur fra katedralen finder man den smukke Piazza della Signoria. På denne plads kan man se et væld af statuer, bl.a. Michelangelos David Statue. Hvis kunst har interesse er pladsen også beæret af at være nabo til det verdensberømte Galleri Uffizi.
Når man bevæger sig rundt i de Florentinske gader, vil man opleve boder der sælger sandwich. Gør dig selv den tjeneste og smag en Lampretto, her bydes du på en sandwich lavet af ko mave. Måske ikke den mest appetitlige form for kød, men når man sætter tænder i sandwichen, glemmer man alt andet og nyder nuet.
Sintra – Portugal
I 1866 beskrev H.C. Andersen byen som det smukkeste sted i Portugal. I dag er byen en del af Unescos verdensarvsliste. Sintra er beliggende i smukke natur omgivelser, og en stor del af oplevelsen findes i de lange gåtur igennem den smukke natur.
På toppen af bjerget findes det farvestrålende Pena Palace. Bygget i det 19. århundrede fungerede paladset som en sommerbolig for kongehuset. Den unikke byggestil og den fantastiske udsigt gør paladset til en oplevelse for sig selv.
Fra paladset har man udsigt over Castelo dos Mouros, et slot bygget i det 8.- og 9. århundrede. I denne periode var byen styret af maurer, hvilket har givet slottet navnet, som oversat betyder Maurernes slot. Slottet er bygget på en strategisk position, med udsigt over hav og land, og udsigten er så betagende, at du godt kan forberede dig på mange søvnløse nætter.
Sintra er et populært sted for turister, hvilket har gjort, at der er mange hyggelige og fine restauranter i byen. Find en restaurant med en beliggende der tiltaler jer, og nyd en af de mange portugisiske specialiteter.
Santorini – Grækenland
Vulkanøen Santorini nord for Kreta er bestemt en europæisk perle. De kridhvide huse med blå døre dominere landskabet, og det er et fryd for øjnene.
Øen er en destination for den rejsende der søger sol, strand og afslapning. Den østlige del af øen byder på et mere fladt landskab end resten af øen, og det er derfor her, man finder de imponerende strande med sort lavasand.
Når man besøger Santorini, er en bådtur et “must do”, her får man mulighed for at bade i de krystal blå vand samt at se de hvide byer nede fra.
Santorini har adopteret den traditionelle græske cuisine, så man kan forvente gyros og Tzatziki på øen.
Priserne på de 3 rejser kan variere, men med de faldende priser på flybilletter bliver muligheder større. Når man flyver, kan det være en fordel at sætte sig ind i sine rettigheder, især hvis man uheldigvis skulle opleve forsinkelser. Ved forsinkelse kan man være berettiget til en kompensation på op i mod 4.500 kroner – penge som flyselskaberne sjældent oplyser passagererne om. Man kan tage kampen op imod flyselskaberne selv, eller man kan bruge selskaber, der har specialiseret sig i at indhente kompensation for flypassagerer.