Mange virksomheder, institutioner osv. har ofte valgt engangshandsker efter prisen. Det er ganske forståeligt når der hver dag bruges mange.  I starten af 2020 blev det pludselig svært og dyrt at få engangshandsker nok hjem, da efterspørgslen blev så stor.

Nu er prisen igen ved at være stabiliseret og faktisk er den nu næsten ens uanset om du vælger en engangshandske af latex, nitril eller vinyl.

Derfor bør du helt sikkert lade det være op til personalets velfærd, samt arbejdets art, hvilke handsker I vælger at købe.

Latex handsker

Det er ikke alle der kan tåle latex handsker, da især latex kan fremkalde allergi og hudgener, men mange foretrækker dem da de har en meget god pasform og er elastiske.

Latexhandsker egner sig især til kortere rengøringsopgaver uden kemi, samt fødevarehåndtering. De beskytter mod mikroorganismer såsom virus og bakterier.

Latexhandsker er tynde og er gode hvis man har brug for ikke at miste føling på trods af handsker, det gør dem dog en smule mindre robuste end andre engangshandsker.

Vinylhandsker

Til korte rengørings- eller pleje opgaver er vinylhandskerne ganske udmærket, men da de er fremstillet af PVC, egner de sig ikke til fødevarehåndtering eller andre opgaver i køkkenet.

PVC er lavet af råolie og de kan bl.a. efterlade små plastikrester, men de er ofte stadig blandt de billigste handsker, så vil du spare penge og skal handskerne blot bruges kort tid ad gangen kan vinyl sagtens være det rette valg.

Vinylhandskerne beskytter mod vand, sæbe og rengøringsmidler men ikke mikroorganismer

Nitrilhandsker

Lider du af latexallergi så er nitrilhandsken helt klart den bedste erstatning. Nitril engangshandsker er nemlig lavet af et syntetisk materiale, og det er ofte den type engangshandske der bliver brugt i laboratorier og i sundhedsvæsenet.

Skal du bruge handsker i længere tid er det også et bedre valg da de som sagt er mere skånsomme mod huden.

Nitrilhandsker er mere robuste og beskytter bedre mod f.eks. kemikalier, virus, bakterier og vand, men også punktering og rifter er de mere holdbare overfor.

De kan også bruges til at håndtere fødevarer med, så hvis du leder efter en god all-round engangshandske så er nitrilhandsken faktisk et rigtig godt valg.

Brug handskerne korrekt

Uanset hvilken type engangshandsker der bruges, så er det vigtigt at man bruger dem korrekt, da de ellers ikke giver den rigtige beskyttelse.

Engangshandsker skal helst aldrig benyttes mere end en halv time ad gangen. Skift handsker hvis længere tid er nødvendigt.

Hænderne skal vaskes og tørres, både før og efter man tager engangshandsker på og af.

For at undgå rifter i handskerne bør man fjerne evt. smykker som f.eks. ringe og ure.

Engangshandsker må aldrig genbruges.

Det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse, en for lille størrelse øger risikoen for at handskerne går i stykker under opgaven, og at huden bliver irriteret, for store handsker øger risikoen for at der kommer vand eller andet ind i handsken ved håndleddet, under opgaven.

Efter brug tages handskerne af så ydersiden krænges ud, uden at ydersiden berøres, så er man altid optimalt beskyttet.